mandag den 25. februar 2013

Gulerodskage


Det kører med lidt pres på for tiden. Har heste som skal passes og lektier som skal laves. Og ikke mindst en SKIFERIE som skal nydes! Drager afsted mod Österreich på fredag med de andre fire familiemedlemmer og nogle venner. Det bliver skønt! Har ikke været på skiferie i over et år, siden vi ikke var afsted sidste år. Nu må vi se, om jeg kan huske, hvordan jeg gør. Mon ikke jeg kan..

Sidste weekend var der noget fastelavnshygge noget på KOR (Kolding Rideklub, hvor jeg lystigt rider), og så blev jeg jo bedt om at lave en lækker kage. Og nu synes jeg, at jeg skal (prøve) at være sund, så jeg valgte en gulerodskage! Den endte faktisk ud med at blive helt ok. Her er den så (på polsk keramik oveni købet):


Gulerodskage 
- 350 g. sukker 
- 2,5 dl neutral olie 
- 0,5 dl creme fraiche eller lign. (brugte yoghurt)
- 4 æg
- 300 g. mel
- 1 spsk stødt kanel (vigtig)
- 2 tsk kakao 
- 1 tsk fint salt
- 2 tsk natron
- ½ tsk bagepulver
- 350 g. gulerødder, revet fint
- 70 g. valnødder, groft hakket (brugte hasselnødder, hvilket fungerede fint)
  (evt rosiner)

  1. Tænd ovnen på 175.
  2. Sukker, creme fraiche og olie piskes sammen.
  3. Æggene piskes derefter i, ét ad gangen.
  4.  Melet sigtes og kommes i dejen sammen med kanel, kakao, natron, bagepulver og salt.
  5. Gulerødderne, (rosinerne) og nødderne vendes i, kraftigt. 
  6. Hæld dejen i en smurt (spring)form og bag den i ca. 60 min i midten ved 175 grader.
  7. Lad afkøle helt på rist inden servering (evt. Med is ved siden af). 
Kommentar: Kanel og gulerødder giver god kontrast og “opvarter” hinanden godt. Rosinerne, synes jeg, spiller en vigtigere rolle, da de også er gode til gulerødder. Den er absolut ikke fed, men dejligt rummende. Det er en super nem og lækker kage, som kan anbefales. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar