SÅ kom man på bloggen. Jeg vil starte ud med et indlæg om min søsters fødselsdag. Hun skrev til mig 1-2 uger før hendes dag, at hun ville have mig til at lave hendes fødselsdagskage. MEN! Der var nogle krav.
- Den skulle være med hvid chokolade (Hun kan ikke udstå mørk)
- Ingen lagkagebunde
- Med bær
- Og den bedste: Den skulle være lyserød (det skal lige siges, at hun blev 24 år).
Så jeg gik i den store tænkeboks, siden det var den første "store" kage jeg skulle lave. Jeg kom så i sidste ende frem med denne beslutning: Pistacienøddebund, hvid chokolade creme, hindbærfromage som toplag og med lyserød fondant som kant.
Jeg lavede en prøvekage en uge inden, da jeg, som sagt, ikke havde prøvet at lave sådan noget før, især ikke med husblas.
Men her er resultatet af den "rigtige" kage så:
2 dage før: BUNDEN (24 cm springform) (Inspiration fra Karolines Køkken)
- Og den bedste: Den skulle være lyserød (det skal lige siges, at hun blev 24 år).
Så jeg gik i den store tænkeboks, siden det var den første "store" kage jeg skulle lave. Jeg kom så i sidste ende frem med denne beslutning: Pistacienøddebund, hvid chokolade creme, hindbærfromage som toplag og med lyserød fondant som kant.
Jeg lavede en prøvekage en uge inden, da jeg, som sagt, ikke havde prøvet at lave sådan noget før, især ikke med husblas.
Men her er resultatet af den "rigtige" kage så:
| Pyntet med fine lyserøde hjertet og kulørte kugler. Fondanten eller suger pasten var ikke specielt samarbejdsvillig, hvilket irriterede mig lidt.. |
| Et billede af lagene. Jeg havde ikke bagepapir eller plastikstrimmel rundt i springformen - derfor den lidt blå/lilla farve ved lagskiftet. |
Det skal du bruge:
- 200 g pistacienødder
- 60 g sukker
- 60 g smør
- Sæt ovnen på 175°
- Smelt smørret og lad det køle af.
- Hak nødderne fint.
- Vend det smeltede smør, sukker og nødder sammen.
- Skær/klip et stykke bagepapir, så det passer til springformens bund og sæt ringen på.
- Hæld massen over i springformen og bag den midt i ovnen i ca. 10 min.
Kommentar: Bunden er rigtig god og sprød. En rigtig god base.
Det skal du bruge:
- 5 blade husblas
- 200 g. hindbær - friske eller frosne
- 50 g. Flormelis
- ½ l. Piskefløde
- ½ vaniljestang
- Hvis hindbærrene bruges som frosne, tag dem op ca. 30 min. Før du går igang.
- Læg de fem blade husblas i vand, ca 1 liter, og lad dem ligge i blød i 30 min.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen. Evt. Mas ned mod flormelis på skærebrættet, så kornene deler sig.
- De optøede/friske bær, flormelis og vaniljesukker + den flækkede vaniljestang kommes i en tykbundet gryde og varmes op til ca 70 grader. Massen skal ikke videre koge, men være meget varm. Tag derefter gryden af blusset og tag vaniljestængerne op.
- Tag den bløde husblas op, tryk/klem/vrid let vandet ud og kom de bløde blade op i den varme masse.
- Rør grundigt rundt med piskeris og kom derefter blandingen op i en skål.
- Piskefløden skal nu piskes i en stor skål. Ikke stift, men lækkert og let.
- Kom en del, men ikke det hele, af den piskede fløde op i hindbærblanding. Pisk nu hurtigt sammen.
- Vend derefter hindbærblandningen op i den store skål med resten af skummet og vend det hele godt, men let, rundt.
- Når den nu lyserøde lette masse er blevet lækker og vendt godt rundt, fordel den nu på nøddebunden.
- Nu skal kagen stå på køl i køleskab til dagen efter eller i fryser i 3 timer minimum.
Kommentar: Det er en rigtig dejlig fromage, som er let og luftig og nem at gå til. Smagen er frisk og smager meget af hindbær. Det kan bruges som en lækker klat med noget vaniljeis, evt lakrids og nødder en dejlig sommeraften. Den fungerer rigtig godt som et lag i en lagkage/fondant kage.
Grunden til, at stængerne også skal i er, fordi de stadig har masser af smag og næring i sig, som de kan tilføje til massen.
Hvid chokoladecreme (1 dag før) (Inspiration fra Karolines Køkken)
- 200 g god hvid chokolade
- ½ liter piskefløde
- Kornene fra 1 vaniljestang
- 4 blade husblas
- 1 spsk cognac, rom el. andet
- 4 æggeblommer pasteuriserede
- Smelt chokoladen i vandbad i en skål. Blusset, som gryden står på, skal være på middelvarme, da hvis chokolade kan være besværligt. Rør godt rundt under opvarmningen.
- Pisk fløden sammen med vaniljekornene til let skum.
- Læg husblasen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Varm alkoholen op. Vrid bladene og smelt derefter husblasen i alkoholen.
- Når chokoladen er smeltet, tages skålen af varmen og pisk æggeblommerne i.
- Når massen bliver lidt underlig i konsistensen, hæld så den varme husblas i blandingen.
- Vend fløden i blandingen med hurtige bevægelser til den er glat.
- Massen hældes på den afkølede nøddebund og stilles i køleskab i ca 1 døgn eller fryser i 3 timer. Dæk til med folie.
Kommentar: Det er en super lækker, luftig creme, men den er meget sød, så der skal noget kontrast til. Eksempelvis noget surt som bær og nogle nødder, så det giver noget knas. Men man kan ikke spise særligt meget af den, fordi den netop er sød.
Samlet kommentar: Kagen er lækker, men sød. Man kan ikke spise særligt meget af den, men det, man får, er lækkert. Jeg gjorde det at rive lidt citronskal imellem lagene, men det havde jeg selv delte meninger om. Den kan, som sagt og vist, pyntes med fondant og evt. Andet pynt. Men lagene kan bruges i andre sammenhænge. Det skal være en større forsamling, som kagen skal laves til, for den er stor og fylder meget. Et godt råd ville være at halvere opskriften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar